Anlægsbidrag

Anlægsbidrag betales ved ejendomstilslutning:                    
    1. Hovedanlægsbidrag, som afhænger af antallet af anparter                
    2. Forsyningsledningsbidrag, som afhænger af om ejendommen ligger i Røgen by eller udenfor
    3. Stikledningsbidrag, som er ens for alle tilslutninger                
Derudover betaler ejeren selv for jordledningen fra skellet til bygningen.

1. Hovedanlægsbidrag - betales i henhold til fordelingsnøgle

Anparter

Forbrug Betaling
1 F < 300 m3 18.774 kr
1,5 300 < F < 1000 28.161 kr
2,25 1000 < F < 2500 42.242 kr
3,375 2500 < F < 5000 63.362 kr
  F > 5000m3   Aftales særskilt

2. Forsyningsledningsbidrag

Byområde - Røgen:        12.090 kr.
Landområde:                  24.180 kr.

3. Stikledningsbidrag

Stikledning: 7.582 kr.

Alle beløb er eksl. moms

 

Andre vandforbrugende virksomheder der har et forbrug over 5000 m3 er efter forhandling, og tilslutningsbidrag godkendes af Favrskov Kommune.

Priserne gælder i forsyningsområdet, hvor hovedledninger er etableret, og i en afstand af max. 1000 m. derfra. Udenfor området fastsættes takster efter forhandling med Røgen Vandværk og efterfølgende godkendelse af Favrskov Kommune.

Eksempler - anlægsbidrag

  ekskl. moms inkl. moms
I Røgen by    
Mindre end 300 m3 kr 38.446,00 kr 48.057,50
301 - 1000 m3 pr. år kr 47.833,00 kr 59.791,25
1001 - 2500 m3 pr. år kr 61.913,50 kr 77.391,88
2501 - 5000 m3 pr. år kr 83.034,25 kr 103.792,81
Uden for Røgen by    
Mindre end 300 m3 kr 50.536,00 kr 63.170,00
301 - 1000 m3 pr. år kr 59.923,00 kr 74.903,75
1001 - 2500 m3 pr. år kr 74.003,50 kr 92.504,38
2501 - 5000 m3 pr. år kr 95.124,25 kr 118.905,31

 

Takstblad 2024

Driftsafgifter

Vandafgifter

Opkræves ½ årlig af Røgen Vandværk

Fast afgift årlig pr. interessent kr. 600,00 + moms
Fast afgift årlig pr. ekstra vandur    kr. 100,00 + moms
Afgift pr. m3 vand (Røgen Vandværk) kr. 10,00 + moms

Afgift pr. m3 til Vandsamarbejde (Favrskov Kommune)

kr. 0,00 + moms

Punktafgift pr. m3 vand

kr. 6,37 + moms
Drikkevandsbidrag pr. m3 vand kr. 0,00 + moms
I alt pr. m3 forbrugt vand kr. 16,37 + moms

 

Gebyrer

Rykkergebyr 100,00 kr (momsfri)
For sen indsendelse af aflæsningskort 125,00 kr (momsfri)
Flyttegebyr (sælger) 150,00 kr + moms
Lukkegebyr (plus omkostnigner ved lukning) 300,00 kr + moms
Genåbningsgebyr (plus omkostnigner ved lukning og genåbning) 300,00 kr + moms
Oplysninger til advokat m.fl. v. hussalg (sælger) 150,00 kr + moms

 

Gratis mængder

Ved vandspild over 300 m3 kan der være mulighed for refusion ved henvendelse til Røgen Vandværket.

Vandforsyningsregulativ, gældende fra 1. juli 2016

VEDTÆGTER

FOR

RØGEN VANDVÆRK a.m.b.a.

 

§ 1

Selskabet, der er stiftet den 3. oktober 1908, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Røgen Vandværk A.m.b.a.

Selskabet har hjemsted i Favrskov Kommune.

 

formål

§ 2

Selskabets formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ at forsyne ejendomme inden for vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand samt at varetage medlemmernes fælles interesser i vandforsyningsspørgsmål samt deraf afledte forhold.

 

medlemmer

§ 3

Enhver, der har tinglyst adkomst til fast ejendom i forsyningsområdet, kan blive medlem af selskabet.

For ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, er det ejerne af de enkelte ejerlejligheder, der er medlem, med mindre andet er tinglyst på ejendommen.

 

medlemmernes rettigheder

§ 4

Selskabets medlemmer har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår, der er fastsat i det af kommunen godkendte regulativ.

Ved indmeldelse udleveres vedtægter, regulativ og gældende takstblad.

 

medlemmernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt

§ 5

For enhver af selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne alene med den i selskabet indskudte kapital.

Ethvert medlem indtræder med alle de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af vandværkets regulativ og takstblad - herunder betaling af anlægsbidrag, samt af nærværende vedtægter.

Såfremt et medlem overdrager sin ejendom, er medlemmet - ved dødsfald medlemmets bo - forpligtet til at drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i medlemmets forpligtelser over for selskabet. Når selskabet modtager meddelelse om ejerskifte, ophører medlemmets rettigheder og forpligtelser over for selskabet.

 

udtræden af selskabet

§ 6

Udtræden af selskabet kan ske ved grundens ophør som selvstændigt matrikelnummer, eller hvis ejendommen overføres til andet forsyningsområde.

Såfremt en grund ophører som selvstændigt matrikelnummer, afbrydes stikledningen fra forsyningsledningen, og medlemmet udtræder af selskabet.

Ved udtræden kan der ikke udbetales eller udloddes andel i selskabets formue, ligesom eventuelle omkostninger afholdes af medlemmet.

 

generalforsamling

§ 7

Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.

Indkaldelse til generalforsamlinger, såvel ordinære som ekstraordinære, sker med mindst 14 dages varsel ved særskilt meddelelse til hvert enkelt medlem eller ved annoncering i lokal avis med angivelse af dagsorden.

Forslag skal for at kunne behandles på ordinær generalforsamling, afgives til bestyrelsen senest den 10. februar.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

1.      Valg af dirigent

2.      Bestyrelsens beretning

3.      Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

4.      Budget for det/de kommende år forelægges til godkendelse

5.      Behandling af indkomne forslag

6.      Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen

7.      Valg af revisorer og revisorsuppleanter

8.      Eventuelt

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen.

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst 20 af medlemmerne fremsætter skriftlig forlangende herom til bestyrelsen, ledsaget af en skriftlig dagsorden.

I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes inden to måneder efter modtagelsen af den skriftlige begæring, og dagsordenen skal udsendes med indkaldelsen.

De på generalforsamlingen trufne beslutninger indføres i referat, der underskrives af dirigenten.

 

stemmeret og afstemninger

§ 8

Medlemmerne har én stemme pr. ejendom.

Et medlem kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt. Et medlem kan dog udover egen stemme kun afgive yderligere én stemme ved fuldmagt.

Ethvert medlem kan kræve hemmelig afstemning. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed.

Forslag til vedtægtsændringer kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de stemmeberettigede er til stede, og når mindst 2/3 af disse stemmer for.

Er kun den anden af disse betingelser opfyldt, kan forslaget vedtages på en efterfølgende ekstraordinær- eller næste års ordinære generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer, uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.

 

bestyrelsen

§ 9

Selskabets bestyrelse består af 5 medlemmer, valgt blandt medlemmerne for 2 år ad gangen, idet der hvert år på den ordinære generalforsamling afgår skiftevis 2 og 3 medlemmer.

Herudover er hvert år valgt 1 suppleant, som ved afgang fra bestyrelsen tiltræder. Sådanne bestyrelsesmedlemmer indtræder i det afgåede medlems resterende valgperiode.

Genvalg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig selv. Den er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Bestyrelsen kan til varetagelsen af den daglige drift ansætte fornødent personale og ligeledes afholde de efter dens eget skøn nødvendige udgifter til administration, reparation og vedligeholdelse.

Bestyrelsen har ansvar for regnskabsførelsen og opstiller årsregnskab og budget.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører referat, der underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

Anlægsvirksomhed, der overstiger det vedtagne budget inkl. eventuelle henlæggelser, skal forelægges generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan i tilfælde af overtrædelse af konkrete påbud pålægge overtræderen en særafgift, som skal fremgå af takstbladet.

 

tegningsret

§ 10

Selskabet tegnes af formanden i forening med ét bestyrelsesmedlem.

Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og ved udstedelse af gældsbeviser kræves dog hele bestyrelsens underskrift.

Bestyrelsen kan meddele prokura.

 

regnskab

§ 11

Selskabets regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december.

Det årlige overskud, der måtte fremkomme efter forsvarlige afskrivninger og henlæggelser, kan ikke udbetales til medlemmerne.

Revision af regnskaberne foretages jfr. generalforsamlingsbeslutning af de generalforsamlingsvalgte revisorer, og en af bestyrelsen eventuelt antaget revisor.

Årsregnskabet underskrives af revisorerne og bestyrelsen.

 

opløsning

§ 12

Opløsning kan kun besluttes, såfremt 3/4 af samtlige stemmeberettigede stemmer derfor. Dersom opløsningen vil kunne ske uden indskrænkning i forsyningsmulighederne, f.eks. ved fusion med et andet vandværk eller ved kommunal overtagelse, kan opløsningen dog besluttes efter de i § 8 angivne bestemmelser vedrørende vedtægtsændringer.

Den opløsende generalforsamling træffer afgørelse om eventuelle aktivers anvendelse. Et eventuelt overskud kan ikke udloddes til medlemmerne, men kan overføres til et andet selskab, der varetager samme eller lignende formål som selskabet.

 

ikrafttræden

§ 13

Selskabets vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen den 3. september 2013.

De træder i kraft den 1. januar 2014.

Med virkning fra den 1. januar 2014 overtages fra interessentskabet Røgen Vandværk samtlige dette selskabs aktiver og passiver i henhold til den for dette selskab foreliggende reviderede og godkendte årsrapport for 2012 samt den efterfølgende årsrapport for 2013, hvorefter interessentskabet Røgen Vandværk er opløst.

Bestyrelsesmedlemmer, revisorer og suppleanter, der er valgt i interessentskabet Røgen Vandværk, indtræder med virkning fra den 1. januar 2014 i de tilsvarende funktioner i Røgen Vandværk A.m.b.a.